Kastaniegaarden ligger på den tidligere Sidinge Fjord, som blev inddæmmet i 1830'erne - ca. 30 år før Lammefjorden. Den er ca. 10 gange mindre end inddæmningen ved Lammefjorden. Her ligger tre meget store professionelt drevne gårde, og 4 mindre gårde - heraf Kastaniegaarden fra 1939

Velkommen til vor side, hvor du kan få et indblik i, hvad vi går og laver af spændende og aktive projekter her i vor snart tredje alder.
Staten gennemførte udstykningen af statshusmandbrug over alt i Danmark, hvor det var de store jordbesiddere, der måtte afgive jord til brugene, der som regel hver var på 25 tønder land. Det var den gang nok til at en familie kunne leve af det - omend noget spartansk.
 
Udstykningen skete i tre perioder
  • I 1920'erne
  • I slutningen af 1930'erne (Kastaniegarden og de tre andre gårde er bygget i 1939.
  • ... og endelig i begyndelsen af 1950'erne.
Foran hovedhuset en forårsdag
 
Folk og fæ har det godt på Kastaniegaarden
Her er vi i skoven - den store Grevinge skov, som er vor nabo. På billedet er det farmor med vor tibetanerhund "Benjii" i den ene hånd og "Sorte" - en minihest til børn - i den anden hånd. Børnebørnene Emil og Bertil er med. Og bundet står Lady.
 
Benjii - er snart en gammel dreng (Han blev 10 år. i september 2007). I dag er han afløst af sin nevø - Kenzo fra samme kennel.
Kastaniegaarden er den smukke ramme om vort liv i Odsherred. Gaarden er bygget som et statshusmandsbrug i 1939 - med en deraf følgende meget høj kvalitet - ikke mindst i tømmerkon-struktionen både i hovedhuset og i den store staldbygning, som begge også har tegltag fra 1939.
Hvert år afholder vi julestue i starten af december, hvor der jules og hygges med hele familien. I baggrunden kan svagt skimtes baghuset, hvor vi har atelier og gildestue - med plads til mange mennesker.
Her ses Peter - vor ældste født den 9.6.69 - gift med Susanne og far til Emil, Bertil & August. (Julestuen 2005)
Else & Jens Kampmann:: Kastaniegaarden :: Mobil +45 40 18 07 50 :: k@mpmann.dk ::
Lav din egen hjemmeside med mono.net